Vores heste

Ellienora

Ellinora, født 17 juni 2017 i Danmark.

Hun er og registreret i ZSSE (Zuchtverband für Schecken und Spezialrassen in Europa) og hun er 152 cm høj. Ellienora er en utrolig skøn og behagelig hoppe, hun er fungerer rigtig godt under rytter, har en god arbejdsglæde og ret cool i de fleste situationer.

Vi købte Ellienora i maj 2020. Hun er kåret i Dansk Tinker Forening med 218 points (1. premium + star) som Grai, med 73 for type, 74 for kropsbygning og 71 points for bevægelse. Hun aflagde også en rideprøve (modificeret LC1) til 65%. Hun blev i april 2024 kåret i Irish Cob Denmark med en 2. grade.

Ellienora blev udstillet på Aulum dyreskue i august 2022, hvor hun fik 23 point og blev 4. bedste hest på skuet. I august 2023 fik hun 24 points på Aulum Dyreskue og blev 5. bedste hest på skuet. Hun deltog også i konkurrencen om skuets bedste ridehest, hvor hun vandt konkurrencen med 76,5 point ud af 85 mulige, hvilket udløste 24 point en gang mere. Hun fik igen 24 points i ridekonkurrencen i 2024.

Ellienora er dressurhest. Hun fik debut i LC1 den 19/2 2023 med 62,4%. Bedste resultater til dato er LD2 til 71,9%, LC2 til 67,7% og en LC3 til 65%. Hun har startet både LA1 og LA2 i 2024 med hhv. 62,96% og 64,58%, som de bedste resultater. Hun har holdt stævnepause i vinteren 2025/26, da hun er klart bedst på udendørsbanerne.

Læs mere
Santini
Devine Earmarked

Østrup Hedegårds Guinness

Født 10 februar 2018 i Danmark.

Hun er sort med en hvid blis og hun er 148 cm høj. Guinness er en utrolig smuk, skøn og behagelig hoppe, hun er fungerer rigtig godt under rytter, har en god arbejdsglæde og ret cool i de fleste situationer.

Vi købte Guinness i februar 2023. Hun er kåret ind i Dansk Tinker Forening med 215 points (1. premium+star) som Cob, med 71 points for type, 72 points for kropsbygning og 72 points for bevægelse. Hun har også aflagt en rideprøve i DTF (modificeret LC1) til 74,2%, hvilket var dagens bedste. I oktober 2024 blev hun kåret i Irish Cob Denmark som heavy med 63 points og 2. grade, hun var stadigvæk lidt mærket af kejsersnittet i maj 2024, hun bliver derfor genfremstillet når hun er klar til dette.

Guinness er i ridetræning og hun har fået debut på stævnebanerne. Hendes bedste resultater til dato er LD2 til 69,3%, LC1 til 67,4% og LC2 til 67,7%. Hun blev udstillet på Aulum dyreskure i august 2023, hvor hun fik 22 point. Guinness fik foretaget et akut kejsersnit den 1/5 2024 (desværre overlevede hendes føl ikke). Hun kom godt igang med stævnerne i starten af 2025, men hun var noget generet af arvæv efter operationen, derfor valgte vi at ifole hende til 2026. Far til det kommende føl er Siofras Cloud Chaser

Læs mere

Nydal`s Creamy Betty

Født 7 juli 2019 i Danmark.

Vi købte Betty den 1. juni 2023. Betty er en god bred type, hun er omkring 140 cm høj. Hun har dobbelt creme gen, broget og hun har to lyseblå øjne. Betty er utroligt nysgerrig og meget lærenem.

Betty har pas fra FSIC RY og blev kåret i dette forbund i april 2024 med en 2. grade kåring. Vi overvejer at genfremstille hende i oktober 2025.

Betty blev tilredet i sommeren 2024. Hun blev den 22. juni 2025 mor til JD Baldwin (et buckskin hingste føl). Hun er drægtig igen og venter føl til juni 2026

Læs mere
Nydal`s Creamy Betty
Devine Earmarked

Devine Earmarked

Født 12 april 2021 i Irland. Hun er efter 3 generationer af elite hingste på fars side.

Hun kom til Danmark den 5/8 2022. Vi viste ikke helt, hvad vi kunne forvente os af hende, men allerede første dag fandt vi ud af, at hun er både sød, nysgerrig og meget lærenem. Hun er brun broget og vi forventer, at hun ender med med en højde omkring 160 cm.

Hun blev kåret i FSIC i april 2024 med en 2. grade kåring. Vi overvejer at genfremstille hende i oktober 2025.

Hun er drægtig og venter føl til august 2026. Far til det kommende føl er Fantasy Apollo.

Læs mere

Holm's Peace of Maximillian

Født 28 februar 2022 hos Lisbeth og Jan Holm (Stutteri Tinka).

Hun flyttede til os den 30/8 2022. Hun er en fantastisk sød og nysgerrig hoppe, som hviler utroligt meget i sig selv. Hun er brun broget og hun er født ind i Dansk Tinker Forening. Vi forventer, at hun ender med med en højde omkring 150-155 cm. Hun kommer med tiden til at indgå i vores ridning og avl.

De næste par år kommer med at gå med en masse jordarbejde. Peace har deltaget i 3 dyreskuer i 2024 (21+22 point) og hun har taget oplevelserne med ophøjet ro.

Hun blev kåret i Irish Cob Denmark i april 2025 og venter føl til maj 2026. Far til det kommende føl er Fantasy Apollo.

Læs mere
Devine Earmarked
Devine Earmarked

Kilmurray Black Velvet

Velvet er født 15. maj 2022 i Irland. Hun er efter 3 generationer af elite hingste på fars side.

Hun flyttede til os i november 2022. Hun er en fantastisk sød og nysgerrig hoppe. Hun er sort med 4 hvide sokker og en hvid blis. Vi forventer, at hun ender med med en højde omkring 155-160 cm. Hun kommer med tiden til at indgå i vores showridning og avl.

Hun blev stillet til plagkåring i Irish Cob Denmark i oktober 2024 med 67 points og med en 1. grade.

Hun blev kåret i Irish Cob Denmark i april 2025 og venter føl til april 2026. Far til det kommende føl er Fantasy Apollo.

Læs mere

Wards Doll

Wards Doll (Dolly) er født i 2006 i Irland. Dolly er ca. 140 cm høj.

Hun flyttede til Sunds i marts 2024 sammen med My Lakota Sioux og med JD Alpha i bagagen. Hun er en sød og rolig hoppe. Hun er maximalt broget med få sorte aftegninger. Dolly skal ikke tilrides, men vi forventer, at hun får 1 føl eller 2 mere hos os og ellers kommer hun til at gå med vores ung heste, da hun er en god og mild førehoppe, som på en god måde lære de unge heste, hvordan man opfører sig.

Hun blev kåret som heavy i Irish Cob Denmark i oktober 2024 med 63,5 points og med en 2. grade. Hun fik mange rosende ord med på vejen, men hendes kåring var lidt mærket af, at hun på kåringstidspunktet var 19 år gammel.

Hun venter føl til maj 2026 (hendes sidste føl). Far til det kommende føl er Fantasy Apollo.

Læs mere
Devine Earmarked
Devine Earmarked

Degnsmindes Delux

Delux er født den 16 maj 2023 i Danmark.

Han flyttede til Ans i november 2024. Han er en sød, rolig og nysgerrig hingst. Han er sort med 3 hvide sokker og blis.

Han blev fremvist til plag kåring i oktober 2025 hvor han som heavy fik 66 points og 2. grade (pga han var i vækst). Han bliver kåret i april 2026. Hvorefter han vil blive tappet til frost og vi forventer at sætte han til salg efterfølgende.

Læs mere

My Lakota Sioux

My Lakota Sioux (Sue) er født 4. juli 2023 i Irland.

Sue er efter den berømte General Of Confey også kendt som "The Appelby Horse".

Hun flyttede til os i marts 2024 sammen med Wards Doll. Hun er en fantastisk sød og nysgerrig hoppe. Hun er maximalt broget med få sorte aftegninger. Vi forventer, at hun ender med med en højde omkring 145-150 cm. Hun kommer med tiden til at indgå i vores showridning og avl.

De næste par år kommer med at gå med en masse jordarbejde.

Hun blev stillet til plagkåring i Irish Cob Denmark i oktober 2025 med 70,5 points og med en 1. grade. Hun bliver stillet til kåring i april 2026 og forventes at blive kåret i april 2026.

Læs mere
Devine Earmarked
Devine Earmarked

JD Alpha

JD Alpha er født 1. juli 2024 hos os. Alpha er vores første føl. Alpha er helbror til My Lakota Sioux.

Alpha er efter den berømte General Of Confey også kendt som "The Appelby Horse". Det er vores håb, at han ender med at blive vores første avlshingst. Hans gener gør, at han vil kunne bruges til at forbedre den danske avl ganske betydeligt. Han er maksimalt broget med få sorte aftegninger. Vi forventer, at han ender med med en højde omkring 140-145 cm. Han kommer med tiden til at indgå i vores showridning og avl.

De næste par år kommer med at gå med en masse jordarbejde.

Han blev stillet til føl kåring i Irish Cob Denmark i oktober 2024 med 70 points og med en 1. grade.

Læs mere

JD Baldwin

JD Baldwin er født 22. juni 2025 hos os.

Baldwin er efter Nydals Creamy Betty og Nydals Nelson. Baldwin er buckskin. Det er vores håb, at han ender med at blive avlshingst. Vi forventer, at han ender med med en højde omkring 140 cm. Han kommer med tiden til at indgå i vores showridning og avl.

De næste par år kommer med at gå med en masse jordarbejde.

Han blev stillet til føl kåring i Irish Cob Denmark i oktober 2025 som en medium cob med 66 points og med en 1. grade.

Læs mere

 

Devine Earmarked
Devine Earmarked

Vi foder vores heste med foder og tilskudsprodukter fra Nordic Horse, da kvalitets foder er afgørende for vores hestes trivsel. Nordic Horse kan levere både basis foder og de specifikke naturlige tilskudsprodukter som vores heste måtte have brug for.

Vi er utroligt glade for vores samarbejde med Nordic Horse, som betyder, at vi er ambassadører for Nordic Horse.

http://www.nordichorse.dk