Opstaldning

Stalde og boksleje

Samlet set er der 27 bokse på ejendommen fordelt på 2 stalde. Boksene er 12 m2 (enkelte ponybokse på 9 m2). 21 af boksene er i den store stald, som er lys og hvor der er højt til loftet, 14 af disse bokse har eget vindue, mens de sidste 7 bokse ligger i midten. I den lille stald er der ikke så højt til loftet, denne anvendes primært til hø hotel, samt anden korttidsudlejning.

Vi kræver, at heste som er opstaldet eller som kommer på ejendommen, skal være vaccineret mod influenza og stivkrampe.

Vi har jord ned til Tange Sø, det er således muligt at bade i Tange Sø med din hest.

Santini
Santini

Om leje

Der er indregnet 10 kg. hø/wrap pr. dag i prisen. I sommerperioden hvor der er mere græs får de mindre stråfoder, mens de får mere i vinterperioden, hvor der ikke er så meget græs. Krybbefoder skal medbringes og pakkes i madpakker, så det er let for os at fodre.

Der er indregnet 4 poser træpiller pr boks pr måned. Vi bruger kun træpiller som bund, der kan evt. blandes spåner i, hvis dette er et ønske.

Det er muligt at købe foder fra Nordic Horse gennem os med en rabat.

I prisen er der adgang til alle faciliteter (undtaget solarie, som afregnes fra gang til gang) herunder 20*60 ridebane (ingen spring), 20*40 ridebane, 15*40 ridehal, vandspil tov med varmt vand, 2 aflåste skabe pr. hest i et opvarmet rum, 3 sandfolde, mulighed for enefold.

Alle heste bliver kigget efter for sår og skader ved udluk og igen ved indluk, ligesom der løbende er opsyn med hestene. Vi går meget langt for at sikre den enkelte hests trivsel.

Ejendommen og staldene er kameraovervåget.

Der er ingen faste staldvagter, der kan dog forekomme weekender hvor opstalderne i fælleskab passer alle heste på ejendommen.

Der vil være 1 til 2 weekender (fredag til lørdag) i april og/eller oktober hvor alle bokse på ejendommen anvendes i forbindelse med kåringer i vores avlsforbund. I denne forbindelse vil der være begrænset adgang til ejendommen for opstalderne, ligesom det ikke er sikkert, at hestene har deres normale boks og fold.

Boks fuldpas: 3.500 kr/mdr. Der betales 660 kr for opstart af bund i boksen, samt et depositum, svarende til 1 måneds boksleje.

Boks selvpas (kun udmugning): 3.000 kr/mdr. Der betales 660 kr for opstart af bund i boksen, samt et depositum, svarende til 1 måneds boksleje.

Der vil være en rabat for flere heste fra samme ejer.

For at sikre ro i stalden sørger vi for ind- og udluk af hestene samt fodring på fastetidspunkter. Nedenfor ses ca. tidspunkter for fodring og foldtider.

Maj - november

06.00 fodring og heste på fold. Stalden ordnes.
21.30 heste på boks til foder og stråfoder. Døgnfold kan aftales.

November - april

06.00 fodring og heste på fold til stråfoder. Stalden ordnes.
ca. 17.30 heste på boks til stråfoder
ca. 19.00 fodring
21.00 klatter fjernes, der efterfyldes med stråfoder og vand.

Hvis vejret er dårligt, eller hvis det er meget varmt, så tages hestene ind før tid, hvis det er muligt.

Bemærk at vi har jobs ved siden af, så tidspunkterne kan ændre sig, men vi forsøger at efterleve ovenstående.

Santini

Facilitetskort

Facilitetskort kan købes til 400 DKK pr. måned eller 35 DKK pr gang. Prisen inkludere adgang til vores 20*60 udendørsbane og vores 15*40 ridehal samt mulighed for opsadling i lille stald og mulighed for brug af sandfold. Brug af solarium afregnes med 15 DKK pr 15 minutter brug. Adgang til faciliter og brug af solarium afregnes på mobilepay 34344.